Om mig


Jeg er 39 år gammel og bor sammen med min skønne hustru og vores to børn. Jeg er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og arbejder i dag som chefkonsulent i den grønne sektor, hvor jeg får lov til at arbejde med den grønne omstilling og tæt på dansk erhvervsliv.


I 2020 og 2021 var jeg medlem af Folketinget som stedfortræder, hvor jeg var klima- og it-ordfører for Radikale Venstre og bl.a. med til at stemme klimaloven igennem.


Jeg har desuden siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg fra 2017-2025, hvor jeg de sidste 4 år var formand for skoleudvalget. Det har givet mig indsigt i, hvor meget det betyder, når der er tid og nærvær til vores børn og unge.


Siden januar 2024 har jeg været folketingskandidat i Gentofte-kredsen, som jeg overtog efter Radikales tidligere politiske leder, Sofie Carsten-Nielsen.

Ræk ud til mig