Mandag aften modsatte de borgerlige partier (K, V, LA) sig Radikale Venstre og Socialdemokratiets forslag om en omfattende parkerings-aftale, der ellers kunne have reduceret trængslen på Frederiksberg.

Konkret betyder det, at udenbys bilister, der parkerer på Frederiksberg, fortsat har lov til at parkere gratis i op til 2 timer. Og det betyder indirekte, at der ikke er flere penge på Frederiksberg Kommunes serviceramme, som ellers kunne være brugt på minmumsnormeringer.

Ruben Kidde, gruppeformand for Radikale Venstre på Frederiksberg ærgrer sig over udfaldet:

”Mange forældre har fået det indtryk, at Frederiksberg vil indføre minimumsnormeringer omgående. Men desværre har de borgerlige haft mere travlt med sikre gratis parkering, end de har haft med at mindske trængslen. Og der er endnu ikke afsat én eneste ny krone til børnene”, udtaler en ærgerlig Ruben Kidde.

Den radikale politiker mener, at sagen understreger, at der er hårdt brug for nationale minimusnormeringer:

”Desværre bruger de borgerlige Frederiksberg som et eksempel på, at kommunerne sagtens kan selv, uden en national mindstestandard. Men faktum er, at uden et løft fra staten, har selv en rig kommune som Frederiksberg store problemer med at løfte normeringerne hurtigt nok”

Fakta:
• Det vil koste 40 mio. kr. at indføre normeringer på Frederiksberg, svarende til BUPL’s anbefalinger.
• Selvom Frederiksberg har en ambition om, at blive landets første kommune med minimumsnormeringer, så er der endnu ikke anvist finansiering til det – og der er ikke en konkret dato for, hvornår det skal ske.
• Socialdemokratiet og Radikale Venstre har foreslået at sætte penge af til minimumsnormeringer inden den kommunale valgperiodes udløb i 2021.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *