Ruben Kidde (R) er indsuppleret folketingsmedlem samt kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune, hvor han er medlem af By- og Miljøudvalget samt Børneudvalget. Han har været opstillet for partiet i kommunen siden valget i 2013, hvor han blev valgt som 1. suppleant til kommunalbestyrelsen.

Ruben Kidde er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Mens Ruben er i Folketinget har han orlov fra sit arbejde som chefkonsulent hos Dansk Energi. Han har tidligere bl.a. arbejdet som politisk konsulent for Radikale Venstre og som projektkoordinator for Holm Kommunikation og Atlantsammenslutningen.

Ruben Kidde har desuden været næstformand for bestyrelsen for Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. Privat er Ruben Kidde bosat på Frederiksberg. Han er gift og far til to børn.