Da Bispeengbuen er en motortrafikvej, står staten som ejer, men her har transportminister Ole Birk Olesen (LA) længe haft et ønske om at overdrage ejerskabet til København og Frederiksberg.

I sidste uge kom det desuden frem, at den nuværende regering efter at have fået indblik i rapporten er villig til at finansiere en tredjedel af udgifterne.

” Tallene og perspektiverne i den endnu ikke offentliggjorte rapport, har overbevist os om, at staten bør gå ind og medfinansiere projektet. Hvis regeringen fortsætter efter valget, vil vi betale en tredjedel af det beløb, der mangler for at realisere projektet”, skrev finansminister Kristian Jensen (V) i en mail til TV 2 Lorry i sidste uge.

Med dispensation fra anlægsloft vil Radikale bygge snarest

Hos Radikale Venstre vil man dog gå skridtet videre, fortæller folketingskandidaten Ruben Kidde, der gennem flere år har haft jævningen af Bispeengbuen som politisk mærkesag.

Han mener, at de to kommuner i fællesskab sagtens kan finde pengene til projektet, men påpeger at det vil kræve, at regeringen giver kommunerne dispensation fra anlægsloftet.

“København og Frederiksberg har penge på kistebunden til at realisere det her fantastiske projekt, når staten også går ind og laver en medfinansiering.

Men det er klart, at det at få lov til at bygge projektet samtidig ikke må gå ud over vores muligheder for at renovere skoler, anlægge cykelstier med videre, siger folketingskandidaten, der også er kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune.

“Det er velkendt, at man i så store projekter kan få lov til at dispensere fra anlægsloftet. Det har man tidligere set ved metrobyggeriet, siger Ruben Kidde”

Læs hele artiklen her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *